COVID 19

Kære elever og forældre

Vi ser meget frem til at komme igang igen og pt hedder det med opstart d. 6. april.  

VIGTIGT!! (vis jeres forældre dette skriv) 

Når vi får grønt lys til at gå igang igen, må I IKKE bombardere os med tlf. opkald og sms´er. 

Vi beder om arbejdsro og forståelse for, at vi kontakter jer i den rækkefølge, som vi hurtigst kan få igennem en køreprøve. Det nytter ikke, vi starter med de elever som kræver mest hjælp/tid, for så får vi næppe ryddet op i vores lange liste af elever. 

Vigtigst er det at få mest muligt fra hånden fra start, og dernæst arbejde os igennem listen af elever. Vi er meget opmærksomme på at der er individueller behov, som vi naturligvis tager hensyn til.

Det vil tage tid at få alle elever igennem, både mht. antal, men i den’ grad også mht. ledige teori- og køreprøver… 

Vi er 2 kørelærere tilknyttet key2license og vi beder jer elever om, at I er fleksible med hensyn til de køretider I bliver tildelt. 

Skole og arbejde må i en periode, have forståelse for, at vi skal have ryddet op. 

Vi har fuld forståelse for I er trætte af situationen; det er vi også, men vi må tage tingene som de kommer og få det bedste ud af situationen. Så når vi længst. 

Nogen spørger til ekstra omkostninger til ekstra køretimer.., og her kan vi desværre ikke give gratis lektioner. Køreskolen har allerede mistet al omsætning under nedlukningen og der skal stadig betales regninger og løn. Ja vi kan søge kompensation, men denne rækker ikke langt i sammenligning med fuld drift.

I og med den lange nedlukningspause, kan det ikke undgåes, der vil blive brug for ekstra kørelektioner for at kunne bestå køreprøven 1. gang. 

Vi sender ingen op til prøve før de er klar. Det vil både være spild af tid og ledige prøver. 

Teori

Mht. afvikling af teori, er vi spændt på hvordan forsamlingsforbud og afstandskrav bliver i forhold til undervisning.

Vi har ét hold igang, der er kommet til modul 8 i teori (ikke alle har kørt det de skal frem til det modul). I på dette hold vil høre nærmere om hvornår de sidste datoer bliver.

De hold der lige akkurat ikke nåede at komme til teoriprøve finder vi tid til at tage nogle gange med prøver. Det vil være en rigtig god ide at øve på teorien hjemme; men grundet økonomi må I selv betale for koderne; beklager meget. Vi anbefaler at I bruger teoriundervisning.dk, Drive4you.dk eller bedrebilist.dk 

Ingenting er som det plejer at være og I skal forvente, at kørekortforløbet vil tage længere tid end normalt. Men vi gør selvfølgelig alt hvad vi kan for at få det hele normaliseret så hurtigt som muligt. 

Elever der endnu ikke er startet:

Elever tilmeldt holdstart i januar og marts vil blive kontaktet enten via mail eller sms for opstart. Vi har foreløbig sat holdstart til tirsdag d. 6. april (sidste teorigang d.8. juni). Håber meget dette kan realiseres. 

Vi glæder os meget til at se jer snarest.